Ny grafisk identitet blev til klar kommunikation
Wittenborg har stærke fynske aner og mere end 85 års historie. Wittenborg er skandinavisk design og kvalitet i højklasse og er siden 1978 kendt som den førende producent af kaffeautomater. Det skulle naturligvis kommunikeres, også på et tidspunkt hvor virksomheden var blevet internationalt funderet, som en del af den italienske koncern N&W Global Vending.
Wittenborg var på jagt efter en ny grafisk identitet, der kunne favne både den velkendte og traditionsrige, fynske virksomhed og den nye, italienske moderkoncern. Clockwork blev valgt som designbureau og reklamebureau til at udvikle og eksekvere den nye identitet, så der blev skabt en solid sammenhængskraft mellem det lokale fundament og den globale rækkevidde.
Vi startede med at udvikle et logohieraki, der koblede Wittenborg og N&W. Og samtidig blev der udviklet et nyt payoff, der understregede virksomhedens og maskinernes styrke og holdbarhed: Designed to last. Designet blev rullet ud i et nyt, stilrent grafisk univers, der kunne tale til både private kunder og i business-to-business til erhvervskunder.
Fra annoncering og kataloger til messematerialer og brugervenlige apps
Designlinjen fik liv i kataloger til især B2B markedet. De præsenterede de mange muligheder for at lave både kaffe, te, varme drikke og kolde drikke, og på de fleste af Wittenborgs tabletop automater også for at lave varme retter som sandwich og suppe. Her kunne vi også fortælle om de mange services for kunderne, herunder reparation og vedligeholdelse af kaffeautomaterne.
Det grafiske design dannede også visuelt fundament for brochurer med fokus på nyhedsintroduktioner og enkelte produkter. Og det blev til fængende messekommunikation, fra messestande til annoncering i messekataloger.
Og ikke mindst blev den grafiske identitet brugt online i webdesign og i en række let tilgængelige apps, der fremhævede kvaliteten og brugervenligheden i Wittenborgs velsmagende univers.
Clockwork udvikler grafisk design der skaber sammenhængskraft
Som full-service reklamebureau er en af vores spidskompetencer selvfølgelig grafisk design for små og mellemstore private og offentlige virksomheder.
Vi udvikler grafisk design både offline og online. Vi har stor erfaring med alle former for grafisk arbejde, både i 2D, 3D og animationer. Vi mestrer layout og grafisk færdiggørelse af printannoncer, outdoor, instore og trykte materialer og design af hjemmesider, webbannere samt indhold til sociale medier med mere.
Har du brug for hjælp til grafisk design?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk