Professionel app blev business-to-business marketing værktøj
Titech Electric er blandt Danmarks førende leverandører af eltavler. Fra simple fordelingstavler til avancerede styretavler. En del af virksomhedens B2B målgruppe er elinstallatører, for hvem det kan være et kompliceret projekt at installere en gruppetavle, og styre økonomi og kundeservice undervejs.
Virksomheden havde en ambition: At udvikle et værktøj til den enkelte elinstallatør, der gjorde det hurtigere og mere enkelt at styre projekter på gruppetavler. Clockwork i Odense fik som reklamebureau for Titech til opgave at designe et elektronisk værktøj, der kunne hjælpe elinstallatøren på vej i sine projekter.
Løsningen blev en app, altså et lille computerprogram, der kunne downloades og installeres på en smartphone. Denne app elinstallatøren kunne så nemt bruge on location, direkte på sin iPhone eller iPad.
Tavlebygger app’en gav mulighed for at håndtere prisforespørgsler, og for at modtage tilbud. Den kunne bruges til at bestille både standard gruppetavler og tavler, der bygges fra bunden. Elinstallatøren kunne oprette favoritter og lave lynbestillinger. Og linke billeder eller referencer til et projekt.
Titech Electric: Tavler bygget på tillid
I dialog med elinstallatør skabte vi en brugervenlig navigering med de funktioner, der var ønsker om, uden at gøre det for kompliceret. Visuelt fulgte vi naturligvis den grafiske identitet, der blev brugt i alt fra Titech’s hjemmeside til annoncering og andre markedsføringsmaterialer.
Projektet blev skabt med respekt for Titech’s mantra: Tavler bygget tillid. Tavlebygger app’en bidrog til at styrke relationen mellem Titech og elinstallatørerne. På den måde bidrog den til effektiv business-to-business marketing.
Clockwork er specialister i at tænke ud af boksen og skabe sammenhængskraft
Som kreativt digitalt reklamebureau er kreativitet og evnen til at kunne forenkle det komplekse uden at forsimple, noget af det vigtigste der ligger øverst i vores værktøjskasse.
Vi er et kreativt bureau, der tænker fordomsfrit i løsningen af hver enkelt kommunikationsopgave, og vores lange og brede erfaring sikrer samtidig en solid sammenhængskraft. Vi tænker altid budskaber sammen med digitale muligheder. Vi tænker kreativt i udviklingen af fx apps og samler trådene i nye digitale strategier.
Hos Clockwork har vi fokus på virksomhedens DNA, og vi ser hver enkelt indsats i forhold til helheden. Uanset om det er en specifik opgave, der skal løses, eller vi skal lægge helt nye digitale spor i markedsføringen.
Har du brug for et bureau der kan tænke ud af boksen?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk