Kampagne styrkede Hamburg Airport som dansk lufthavn
Hamburg Airport er ikke bare den fjerde største lufthavn i Tyskland. Den er også et glimrende alternativ til Kastrup, for danskere især i det vestlige og sydlige Danmark. Det havde omkring 80.000 årlige danske passagerer allerede opdaget.
Placeringen blot et par timer fra den danske grænser, med gode parkeringsmuligheder og direkte togforbindelse, fine faciliteter og ikke mindst gode priser lokkede. Men Hamburg Airport ville gerne have større dansk kendskab og flere rejsende. Her kom Clockwork ind i billedet som reklamebureau.
Syddanmarks internationale lufthavn
Det blev til en flerårig kampagne, der positionerede Hamburg Airport som Syddanmarks internationale lufthavn.
Markedsføringen pinpointede en række af fordelene, ikke mindst hvor nemt og hurtigt det er at komme til og fra, også fra Danmark. Men ikke mindst skulle den altså bidrage til at løfte kendskabet til Hamburg Airport som en mulighed. Derfor valgte vi at fokusere indsatsen på et bredt kendskabsskabende dagbladsmedie.
Dagbladsannoncerne blev fulgt op af webbannere med direkte link til dansk landingpage. Og af pressemeddelelser til danske medier, der handlede om emner med aktualitet.
Vi valgte bevidst en kreativ form, der ikke var traditionelle “rejseannoncer” med flotte rejsebilleder. I stedet visualiserede og dramatiserede vi fordelene i et enkelt og klart grafisk sprog, der løftede sig ud fra dagbladssiden.
I kampagnens første år var fokus på det grundlæggende kendskab. I de følgende år kunne vi omsætte kendskabet til handling med mere taktiske og aktuelle salgskampagner med gode rejsetilbud.
Reklame med effekt
Resultaterne af kampagnan var markante. Før kampagnens start i 2012 var der omkring 80.000 danskere, der rejste fra Hamburg Airport. Året efter var det lidt mere end 130.000, og det følgende år 220.000
At kampagnen så også vandt internationale kreative priser, det var en ekstra bonus, der pyntede på reklamebureauets hylder i Odense. Ved Summit Marketing Effectiveness Awards i USA vandt vi Best of Category i Integrated Consumer Campaign.
Clockwork udvikler kampagner med sammenhængskraft og stort vingefang
Kampagnen for Hamburg Airport er bygget på dybdegående analyser af både markedet og de rejsende. Analyse er vejen til indsigt og indsigt skaber stærke ideer. Clockwork Ringen©, tager os gennem alle relevante step i processen og sikrer både strategisk og kreativ sammenhængskraft.
Vi omsætter og forenkler indsigter og strategi til en kreativ platform. Vi skaber holdbare koncepter, der kan foldes ud i stærke ideer og budskaber med appel til vores målgrupper.
Har du brug for hjælp til at udvikle en kampagne, der kommer op at flyve og som flytter holdninger og mennesker?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk