INSPIRATION: PS! En chokolade til situationen
Trendfolkene taler om situationisme – at tale til situationer i stedet for målgrupper. Cadbury i Sydafrika har succes med en chokoladebar, der taler til helt konkrete, emotionelle situationer.
Undskyld. Du er noget særligt. Tak. Jeg tænker på dig. God bedring. Venner for livet. Jeg elsker dig. Det er den slags små sætninger, folk siger – eller nok så ofte ikke får sagt. Cadbury PS giver mulighed for at aflevere budskaberne diskret på en chokoladebar – der samtidig er en lille trøst eller forkælelse.
Cadbury skaber kommunikation og spiller med i historier
Hvor Coca-Cola individualiserer med personnavne, skaber Cadbury altså kommunikation og spiller med i historier. Cadbury i Sydafrika markedsfører da også PS under konceptet “There’s a story behind every PS”, med blandt andet reklamefilm. På en Facebook side kan folk dele deres PS historier. Facebook har sammen med landingpages desuden dannet platform for promotions.
Vi kender ikke salgstallene for Cadbury PS. Men ifølge sydafrikanske fagmedier er produktet en succes. Og chokoladehylderne i sydafrikanske butikker taler deres eget sprog: Produktet har erobret en ganske dominerende mængde plads.
PS. Vi har smagt chokoladen, og den er faktisk ganske udmærket. Også når man ikke lige har en undskyldning for den. Hvis du vil prøve den, så kan den såmænd købes på Amazon.
Clockwork udvikler kreative koncepter og kommunikation der spiller
Clockwork er et full-service bureau, hvor kreativitet og konceptudvikling er bureauets kernekompetencer. Som kreativt digitalt bureau er kreativitet og evnen til at kunne forenkle det komplekse uden at forsimple, noget af det vigtigste der ligger øverst i vores værktøjskasse. Vi forenkler indsigter og omsætter strategi til en kreativ platform. Vi skaber holdbare koncepter, der kan foldes ud i stærke ideer og budskaber der appellerer til målgruppen og differentierer sig på markedet.
Vi er et kreativt bureau, der tænker fordomsfrit i løsningen af hver enkelt kommunikationsopgave, og vores lange og brede erfaring sikrer samtidig en solid sammenhængskraft. Vi tænker altid budskaber ind i målgruppens hverdag og sammen med digitale muligheder. Hos Clockwork har vi fokus på virksomhedens DNA, og vi ser hver enkelt indsats i forhold til helheden. Uanset om det er en specifik opgave, der skal løses, eller vi skal lægge helt nye digitale spor i markedsføringen.
Har du brug for kreativ hjælp til udvikling af nye koncepter?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk