Lempelser og stramninger af markedsføringsloven
Den 1. juli træder en ny markedsføringslov i kraft. Den skal dels sikre, at dansk lov lever op til EU-handelsdirektivet, men den tilpasser også loven til en ny virkelighed med blandt andet online markedsføring. Her er lidt nedslag fra den nye lov.
Nye EU-begreber
EU-ordbogen betyder blandt andet, at der kan skelnes mellem BtC og BtB markedsføring. Reklamerer man mod forbrugere, hedder det “handelspraksis”, og så gælder ét sæt regler. Reklamerer man mod andre erhvervsdrivende eller mod forbrugere, hvor det ikke påvirker den økonomiske adfærd, så hedder det “markedsføring”. Her gælder regelsættet om handelspraksis så ikke nødvendigvis.
Vi skal også vænne os til EU-begreber som “transaktionsbeslutning” og “væsentlig forvridning af forbrugerens økonomiske adfærd”. Den største opmærksomhed har dog været rettet mod nye regler om skjult reklame – på trods af, at det reelt handler om ret begrænsede ændringer.
Tilpasning af loven om skjult reklame
Her er loven først og fremmest tilpasset for at fungere i en online verden, hvor bloggere, vloggere og sociale medier kan være vigtige kanaler for markedsføringen af produkter og services.
Hidtil har der skullet være en egentlig aftale mellem en virksomhed og en blogger, for at loven om skjult markedsføring kunne træde i kraft og kræve, at omtalen af virksomhed og produkt skulle markeres som reklame.
Nu er det nok, at forbrugerombudsmanden kan påvise, at der har været en kommerciel hensigt – for eksempel når en virksomhed sender et produkt til en blogger i håb om at få det omtalt. Så skal det fremgå af blogpost eller video, at der er tale om reklame for produktet.
Lempelse af mulighed for at emaile til kunder
Den nye lov giver lidt bedre muligheder for at sælge via email til kunder uden at have fået en accept. Det gælder “egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser”. Hvis en kunde for eksempel har købt et par bukser i Bilka, og i den forbindelse har afgivet sin email-adresse, så kan Bilka sende reklame på email for beklædning – men det giver ikke Bilka ret til at sende reklame på email for fødevarer eller elektronik.
Der var lagt op til mere omfattende lempelser af spamreglerne, men de lempelser faldt i sidste ende ud af lovforslaget, inden det blev vedtaget.
Vildledende markedsføring og aggressiv handelspraksis
Paragraffen om vildledende markedsføring bliver nu delt op i fire punkter: Vildledende handlinger, vildledende undtagelser, aggressiv handelspraksis og vildledning mellem erhvervsdrivende.
Under vildledende undtagelser er det præciseret, at der skal tages hensyn til, om det brugte markedsføringsmedie giver begrænset plads, for eksempel i tv-spots og sms’er. Desuden rummer dette punkt væsentlige dele af det, der hidtil har heddet bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger. Denne bestemmelse udgår så.
I det nye punkt om aggressiv handelspraksis er det efter EU-krav præciseret, at en erhvervsdrivende ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning i forbindelse med markedsføring af et produkt – selv om det vel burde være selvindlysende.
Ophævede regler
Enkelte regler fra den hidtidige lovgivning bliver nu fjernet:
- Hidtil har det været forbudt at bruge udsagn om garanti, hvis ikke den garanti sikrede forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end efter lovgivningens gældende regler. Det forbud ophæves.
- En garanti behøver ikke længere at være formuleret på dansk – med mindre at det pågældende produkt har været markedsført på dansk.
- Der har været pligt til at skilte på døren eller på hjemmesiden, hvis en butik eller virksomhed gav rabatter eller særlige fordele til medlemmer af foreninger, organisationer eller bestemte persongrupper. Den regel ophæves.
- Der har hidtil været vejledningspligt i forbindelse med salg af et produkt eller en ydelse. Det vil sige, at man skulle give kunden ordentlig vejledning om, hvad det er for et produkt og hvordan det skal bruges. Den regel ophæves ud fra en antagelse om, at kravet om en redelig information af kunderne allerede fremgår af reglerne om vildledning og af købeloven.
Endelig er det værd at bemærke, at forbrugerombudsmanden får flere kontrolbeføjelser, ikke mindst på den elektroniske og digitale front.