Hurtig udrykning: Visuel identitet og website for nyt firma

Hurtig udrykning: Visuel identitet og website for nyt firma

Lægdsgaard er et helt nyt firma etableret af folk med stor erfaring med miljøsanering og nedbrydning. Firmaet havde brug for meget hurtigt at komme i luften og i markedet med visuel identitet og et website, og den opgave klarede Clockwork på mindre end en uge.

Firmaet skulle have en identitet, der signalerede tyngde og seriøsitet overfor byggebranchen, og som samtidig var moderne og egnet til nye, digitale medier. Og naturligvis skulle det være synligt på nettet.

Kort frist

Clockwork blev briefet mandag. Fire døgn senere var logo og visuelle elementer godkendt og sendt til produktion, blandt andet på firmabiler, visitkort, brevpapir, firmabeklædning og byggepladsskilte.

Samtidig var et mobilvenligt one-page website, laegdsgaard-nedbrydning.dk, kørende online – forberedt til at blive udbygget med undersider.

Sideløbende etablerede vi Lægdsgaards sociale medieplatforme på LinkedIn og Facebook. Ved ugens udløb havde vi således de basale fundamenter på plads, så Lægdsgaard kunne begynde at opbygge sit kendskab og sin position på et marked med hård konkurrence.

Hvem er Lægdsgaard?

Ejvind Lægdsgaard er kendt som erfaren specialist inden for miljøsanering og nedbrydning. Han har mange års erfaring i nedbrydningsopgaver. miljøsanering og håndtering af farlige byggematerialer, hvor der lægges vægt på miljøbevidsthed og ansvarlighed. Uanset om opgaverne omfatter nedrivning af ældre boliger, industribygninger eller miljøsanering for at bidrage til renovering, er håndteringen af miljøfarlige stoffer vigtig. Lægdsgaard har fokus på miljø, genanvendelse og ressourceudnyttelse. Virksomheden tilbyder miljøsanering i forhold til asbest, skimmelsvamp, PCB og Bly. Virksomhedens ekspertise indenfor nedrivning og miljøsanering sikrer en ansvarlig håndtering af miljøfarlige materialer og bidrager stolt til en renere og sundere fremtid.

 

Clockwork udvikler logo og visuel identitet der skaber sammenhængskraft

Som full-service reklamebureau er en af vores spidskompetencer selvfølgelig design af logo og visuel identitet til små og mellemstore virksomheder.

Vi udvikler logoer der er robuste og langtidsholdbare og som kan fungere i mange sammenhænge. Vi designer logoer der er har personlighed og som er let genkendelige. Vi udvikler visuel identiteter for virksomheder og udarbejder designmanualer med enkle guides til anvendelse af fonte, form og farver som sikrer at der er konsistens i virksomhedens identitet, på alt fra website til papir, facade, annoncer, outdoor, instore samt indhold til sociale medier med mere.

Jan Lindholm Clockwork Reklamebureau Odense

Har du brug for hjælp til design af logo og visuel identitet til din virksomhed?

Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk

Del videre