Fra url til cta – land den gode landingpage
Når du nu læser denne artikel her på siden, er du i princippet på en landingpage – i den enkle form, der ofte kaldes et blogindlæg. Forudsætningen for, at det er landingpage, er blot, at du kan gå direkte ind på siden, uden at du skal gå gennem forsiden og navigeringen på hjemmesiden.
Siden her er naturligvis også en del af hjemmesiden for Clockwork. Den har blot sin egen tilføjelse til webadressen, url’en, så du kan gå direkte ind på siden, der hvor du finder den, for eksempel via en post på et socialt medie som Facebook eller LinkedIn. Siden er altså delbar.
Du lander så her, hvor vi nu er så heldige, at du er begyndt at læse en historie, vi gerne vil fortælle. At få lov til at formidle sin historie om sit produkt, sin tjeneste, sit brand, og involvere læseren med godt indhold, det er jo i bund og grund, hvad markedsføring handler om.
I en digital tidsalder er landingpages derfor blevet et vigtigt værktøj. Men desværre et værktøj, der ofte bliver brugt for lidt eller forkert – derfor vi vil dykke lidt ned i det her.
Underside eller kampagnesite?
En landingpage kan være enkel underside, som en del af navigeringen på din hjemmeside. Eller det kan et egentligt kampagnesite med sin egen identitet og navigering. Inden du beslutter dig for udviklingen, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad siden skal kunne, og hvilken rolle den skal spille i helheden.
I mange tilfælde er det jo hensigten, at det blot er en underside, der skal deles. Her er det en nyhed ganske som tidligere nyheder på Clockwork.dk, der også er blevet delt på sociale medier. Det kunne også være en produktbeskrivelse eller et tilbud. Men i nogen tilfælde skal en landingpage kunne mere, så den skal have sit eget liv og sin egen identitet.
Et kampagnesite kan være en del af den vej, vi vil have målgruppen igennem i en kampagne med et specifikt budskab/tema/historie. Her kan vi folde historien ud, når vi har fanget opmærksomheden og fået interessen. Relevant og inspirerende indhold kan det afgørende skridt til at få potentielle kunder foretage det valg og den handling, vi ønsker.
Hvor en simpel underside oftest vil have et navn, en url, der hænger sammen med hovedsiden, for eksempel clockwork.dk/nyhed, så kan det være en fordel at give et kampagnesite sit eget navn. Lad os kalde den kampagnetema.dk.
At et kampagnesite har sit eget navn, og sit eget liv, forhindrer ikke, at det kan være en integreret del af virksomheden eller brandets hovedside, så brugerne kan ledes videre til hovedsiden. Det skal blot tænkes ind i menuen og navigeringen, at de enkelte sider på landingpagen også er en del af hovedsidens menu.
Fra koncept til url
Tænk url (sidens webadresse), allerede når du starter konceptudviklingen på en kampagne. Det er elementært, at taglinen på en kampagne skal bide sig fast – være “sticky” og til at huske. Det er ikke mindre vigtigt, når du også vil have målgruppen ind på en landingpage.
Selv om det ofte vil være klikbar online markedsføring, der leder læsere ind, så kan der være mange grunde til, at en kampagne også når målgruppen via print, outdoor, tv/radio eller direct mail eller andet, der ikke kan klikkes på. Her er det vigtigt, at url’en kan huskes og linkes til kampagnens budskaber og call-to-actions.
Et klassisk SEO-råd er at få søgeord med i url’en – og når man bruger kræfter på en kampagne, så bliver kampagnetemaet forhåbentligvis også noget, der bliver søgt på. Det betyder, at det i konceptudviklingen er relevant at tjekke, om der er ledige domæner med kampagnetemaet.
Det gjorde vi for eksempel, da vi skabte kampagnen Daloontid, der involverede modtagerne i historier om den gode tid, man opnåede ved at spare tid, når man tilberedte Daloon produkter. Her blev landingpagen daloontid.dk et væsentligt omdrejningspunkt, hvor forbrugerne selv kunne byde ind med, hvad den gode tid var.
Hvilke stationer på kunderejsen?
Landingpagen vil som regel ikke være hverken start eller slut på den kunderejse, der skal få en modtager til at vælge et produkt eller foretage en ønsket handling. Det er skridt på vejen, og det er væsentligt at tænke landingpagen og dens indhold og funktion ind i kunderejsen – og altså i kampagnearkitekturen og det samlede kanalvalg.
På den rejse kan en landingpage have ganske forskellige roller: Ofte handler det om at give mere information og reason-why’s, når opmærksomheden er fanget. Men når vi er så langt med modtageren, at vi har fået vedkommende ind på landingpagen, så kan det give værdi at omsætte information til involvering, for eksempel med konkurrencer og promotions, som på Daloontid.dk.
Da vi skabte Bagt med hjertet kampagnen for den fynske bagersammenslutning 25 Quint og Røde Kors besøgsvenner, blev landingpagen både til information om den konkrete bageraktivitet, der skulle skaffe flere besøgsvenner, og en anledning til at fortælle historierne om de fynske håndværksbagere. Målet med denne joint venture var altså både at få flere besøgsvenner til Røde Kors og at skabe præference for 25 Quint.
Og da den fynske afdeling af GF Forsikring, GF Fyn, havde 50-års jubilæum, skabte vi et kampagneunivers, der gav folk “60’erne tilbage”. På landingpagen gffyn50.dk kunne man uploade og 60’ificere sit foto og deltage i en konkurrence, så folk selv blev deltagere i historien om de 50 år, hvor GF havde givet overskuddet tilbage til kunderne.
Når involveringen er skabt, kan modtageren også blive afsender af budskabet. Her er det vigtigt at tænke delbarhed, ikke mindst på sociale medier. Det kan være af hele landingpagen eller undersider af landingpagen, eller elementer brugerne kan skabe, for eksempel de 60’ificerede billeder i GF Fyn kampagnen.
Levetid og vedligeholdelse
Levetid og eventuel vedligeholdelse bør også være en del af overvejelserne til en landingpage. Kampagnesider som daloontid.dk, gffyn50.dk og bagtmedhjertet.dk er forlængst hedengangne. De levede med kampagnerne, og de blev lukket ned efterfølgende.
I andre tilfælde kan landingpages være mere varige sider – som så skal vedligeholdes, så de bevarer relevansen og sammenhængen med de aktiviteter, du udvikler iøvrigt. Der skal være noget at komme efter, hvis målet er at få brugere til at lande på siden igen.
Call-to-actions – at lande og lette
Skal investeringen i en landingpage også konverteres til ønskede handlinger, så skal brugerne også ledes til de handlinger, vi ønsker. De skal altså ikke bare lande, men også lette i den rigtige retning, uanset om de skal købe, kontakte eller foretage sig andre ting. Call-to-actions bør være klare og have prominente placeringer på siden.
Når vi har udviklet landingpages til vores kampagner for Beskæftigelsesalliancen i Odense, Tankekraft til vækst og Spot fremtiden, så har call-to-actions været afgørende – ikke bare i form af de overordnede opfordringer til at ansætte akademikere/studentermedhjælpere. De ledte også videre i den processen til rådgivning og handling, med konkrete kontaktinformationer og kontaktformularer.
Hvis vi oven i købet kan få brugerne til at dele landingpagen på sociale medier, så er vi nået langt. Så bliver modtagere til afsendere, og budskabet spreder sig. Trafik både ind og ud af en landingpage skader jo heller på Google. Delbarhed er derfor også et punkt til overvejelserne i udviklingen – og en handling, der er værd at søge.
Call-to-action
Lad os så tage vores egen medicin, og aflevere vores call-to-action: Hvis du gerne vil have et bud på en god landingpage og gerne i en større sammenhæng med den øvrige kommunikation, så ring til Jan Lindholm på 66191901, eller send en mail på info@clockwork.dk. Eller læs om hvordan du kan udvikle en skræddersyet hjemmeside uden binding.