Bruger du mulighederne på din LinkedIn firmaside?
Puff, sagde det. Hvis du havde produkter og services på din LinkedIn firmaside, så forsvandt de den 14. april. LinkedIn havde kun givet et par ugers frist, og tusinder af virksomheder rundt i verden sad med frustrationer og stækkede LinkedIn sider, uden de samme muligheder for leadgenerering. Men vi kan se begrænsninger. Eller vi kan se muligheder. Og LinkedIn tilbød faktisk nye muligheder, da de fjernede siderne med produkter og service. Først og fremmest gav de mulighed for at lave undersider – såkaldte showcase sider. Showcase sider kan highlighte virksomhedens spidskompetencer og forretningsområder – og de produkter og services virksomheden gerne vil kendes for – og endda samtidig åbne for dialog og nyhedsformidlinger på de enkelte områder. Showcase sider rummer kort sagt de sociale mediers muligheder for at være i kontakt med markedet. En væsentlig ny feature ved showcase siderne er, at de har deres eget unikke navn, ligesom en domæneadresse til et website. Det siger sig selv, at sådan et navn kræver lidt omtanke. Men du skal heller ikke tænke for længe, for så kan navnet være taget af en konkurrent.
Vores produktsider forsvandt på LinkedIn
Hos Clockwork fik vi travlt, da vores produktsider forsvandt, og muligheden for showcase sider dukkede op. Vi fik etableret en stribe sider på fagområder, hvor vi har vores interesser og styrker. Et par af bureauets kunder, Kielberg og Rose Technology, fik også hurtigt etableret en LinkedIn struktur med vigtige showcases. Hvis du ikke allerede har helt styr på LinkedIn firmasiden, så kan vi hjælpe. Vi kan sætte en skræddersyet LinkedIn firmaside med tekst og billeder op for dig, fra grunden og til en fast pris, eller vi kan sætte for eksempel tre showcase sider op, også til en fast pris.
Du kan også bruge os til sparring, for eksempel på finpudsning af en eksisterende side, eller på strategien for, hvordan din virksomhed bruger Linkedin.
Ring eller mail til Jan Lindholm (6314 0202, ) og få en snak.
Har din virksomhed slet ingen LinkedIn side? Er du sikker? Hvis blot fem profiler på LinkedIn angiver, at de er eller har været ansat hos jer, så opretter LinkedIn ganske automatisk en virksomhedsside. Alene derfor er der god grund til at tage ejerskab.