Indsigt skaber stærke ideer og målbare resultater
Clockwork Ringen©
En dygtig kreativ kan fortælle dig, at den stærke idé baserer sig på indsigter. En erfaren marketingstrateg vil insistere på indsigt og data som fundament for markedsføringen. Hos Clockwork vil vi som reklamebureau hjælpe med at undersøge jeres virksomhed fra alle vinkler – og der er ingen vej uden om indsigt.
Derfor har vi udviklet Clockwork Ringen©, der sikrer, at vi kommer gennem de relevante skridt fra første briefing over udvikling af reklame og marketing til endelig evaluering. Modellen bidrager til sammenhængskraft. Både strategisk og kreativt.
Forske, forklare, forenkle, forstærke, formidle, forandre. Sådan har vi skrevet på de seks milesten på vejen, som vi orienterer os efter, og som du kan læse mere om her. Virksomheden, produktet, markedet og kunden bliver kortlagt. På den måde kan vi finde de rigtige indsigter, definere de rigtige målsætninger og give den kreative udvikling det rigtige afsæt.
Vi bruger Clockwork Ringen© både online og offline. Vi tænker også i helheder, når vi skaber og eksekverer ideer, reklamekampagner og branduniverser. Grafisk design, printmedier, film og video, websites og digital markedsføring, sociale medier og hvad vi ellers har af medier og virkemidler til rådighed – de skal basere sig på samme forretningsforståelse, markedsindsigt og kundeindlevelse – strategisk og kreativt.
Modellen er ikke statisk. Det er en dynamisk metode, hvor vi kan bringe mange forskellige værktøjer i spil. Vi tilpasser processen til hver kunde og hvert marked, og til de medier og platforme, jeres virksomhed vælger at bruge. Uanset om vi skal varetage hele paletten som marketingbureau, eller vi skal bidrage med dele af markedsføringen.
Skal vi hjælpe med at finde de indsigter, der skaber stærke ideer og målbare resultater, til gavn for din virksomhed?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk
Forske
Vi starter med at sætte os grundigt ind i opgaven og analysere udgangspunktet. Hvordan ser markedet ud, hvor stærkt står jeres virksomhed og jeres brand? Hvordan tænker målgruppen, og hvad mener de om jer? Forudsætningen for at komme videre, er at vide, hvor I står.
Får I et knus eller en lussing, når I træder ind i kundens verden?
Vi har udviklet en kasse af værktøjer og analysemetoder, og vi kan trække på viden og stærke kilder hvor vi kan søge indsigter i virksomhedens kunder og deres præferencer. Vi kan afdække kategorien og konkurrenterne, udviklingen på markedet, kundernes adfærd og holdninger, virksomhedens personlighed og kommunikationsmiljøet.
Vi lever os ind i virksomhedens virkelighed, så vi får produkt og brand ind under huden. Det giver bedre og mere vedkommende kommunikation.
Forklare
Indsigter bliver først til reel værdi, når vi i Clockwork Ringen© fortolker og filtrerer dem rigtigt. Hvorfor står I, hvor I står? Når vi har defineret og prioriteret udfordringerne, kan vi arbejde med dem.
Vi identificerer hvilke opdagelser, der er brugbare, og hvilke der er kritisk vigtige. Vi klarlægger og forklarer de forbindelser, der kan være mellem informationer fra analysefasen.
På den måde får vi en konstruktiv vurdering af relationen til virksomhedens kunder på deres præmisser. Og vi får en klar idé om, hvordan vi kan komme videre, og hvilken vej I kan gå på markedet. Ønskeligt og realistisk.
Vi sætter os klare mål, og definerer de punkter for markedsføringen, vi skal måle og evaluere på.
Forenkle
Det skal stå lysende klart, hvorfor kunden skal handle med jer. Ikke bare for jer, men i høj grad for kunden. Og klarhed betyder enkelhed.
Vi skal ind til kernen af værdierne. Både de værdier, I arbejder efter, og de værdier, I skaber for kunderne, materielle og immaterielle. Her har vi både værktøjer og arbejdsprocesser, der hjælper os på vej.
I krydsfeltet mellem jeres tilbud og kundernes ønsker og behov findes den forretningsidé, der skaber jeres berettigelse på markedet. Her ligger det løfte, I skal give jeres kunder.
Det grundlæggende løfte skal kunne formuleres i én sætning, så kunden kan se “hvad er der i det for mig”.
Forstærke
I har ikke givet kunderne jeres løfte, når I siger det. Løftet er først afleveret, når kunden har modtaget og forstået det. Det stiller krav til kommunikationen, og her gør kreativiteten en afgørende forskel.
Derfor skal det kreative arbejde have et stærkt afsæt. Løftet skal oversættes til et kreativt koncept, en storyline, der dramatiserer løftet som ønskværdigt, troværdigt og unikt. Som inspirerer, overrasker og rummer mange ideer og eksekveringer, relevante og indlevende i kundens verden. Og hvis særkende kan leve på mange medieplatforme.
Grundlæggende indsigter i de underliggende motiver, der driver menneskers handlinger er ofte stærke værktøjer i udviklingen af det kreative koncept.
Når konceptet bliver et pumpende kreativt hjerte i kommunikationen, så skaber det en klar og single-minded positionering, der fanger kunderne og giver respons.
Formidle
Vi skal tale klart og relevant til jeres kunder. Og vi skal tale på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted, der hvor vi bedst muligt får kunderne i tale. Det skal den effektive kommunikationsplan hjælpe os med.
Vi har idag rigtig mange muligheder, både i traditionelle og utraditionelle medier, offline og online. Derfor er det vigtigt ikke kun at tænke medieplanen i forhold til statistiske målgrupper og kontaktpriser.
Kampagnen skal tænkes som et sammenhængende flow, hvor elementer og medier skaber synergi og forstærker historien. Vi skal tænke i sammenhængskraft.
Derfor er mediestrategien ikke kun en strategisk, men også en kreativ øvelse. Historien og ideerne påvirker medievalget, og mediet kan være en idé og et budskab i sig selv. Vi skal have mest muligt ud af hver eneste mediekrone, så vi sikrer et godt udbytte af investeringen.
Forandre
Når marketingindsatsen er gennemført, så er det tid til eftersyn. Hvad har vi forandret? Har vi flyttet varer, holdninger, præferencer? Lige meget om markedsføringen bestod af en reklamekampagne, et nyt website eller andet, så satte vi mål. Vi skal vide, om vi kom derhen, hvor vi ville.
Vi måler både bløde og hårde resultater. På holdninger i målgruppen, på opfattelsen af jeres virksomhed. Og på hvordan vores arbejde har performet for virksomheden. I form af salg og andre målbare parametre.
Eftersynet skal vi bruge til at blive klogere. Hvad gik godt, og hvad kan vi gøre bedre? Nu kan vi sætte nye mål, og finde nye muligheder. Ringen er sluttet, vi kan begynde en ny runde
- men nu med et nyt udgangspunkt. Enhver afslutning er en ny begyndelse.
Vi skaber sammenhængskraft med målrettet kreativitet
Skal vi hjælpe med at finde de indsigter, der skaber stærke ideer og målbare resultater, til gavn for din virksomhed?
Kontakt Jan Lindholm
+45 4016 1602
jan@clockwork.dk